Spis modstanden som en energibar
Hvordan narrer du hjernen til at fylde kroppen med energi?
Og hvorfor er det bedre at du er træt, end at du IKKE er træt, når du skal ud på din næste løbetur?
Inden jeg afslører svaret, tegner vi en almindelig situation op.
Din dag har egentlig været ganske god.
Du har serveret aftensmad, børnene har fået en historie og er lagt i seng.
Nu er det tidspunkt indtruffet, hvor du skal løbe ugens første træningstur. Det var planen.
Et lille (meget lille) område i hjernen arbejder dog intenst på at indfange grunde til at udskyde din løbetur. Og grundene er vel egentlig ganske gode...?
Det blæser kraftigt (og det er sikkert mere vindstille i morgen).
Du er temmelig udmattet efter en lang dag (og så har kroppen jo brug for at hvile)
Der er en ret spændende dr-dokumentar (og jeg interesserer mig jo for andet end løb) og... sådan bliver hjernen ved, til du selv er ganske overbevist om, at det er en dårlig beslutning at løbe, og med lettelse sætter dig ned i sofaen.
Eller måske får du bakset dig af sted - men føj, hvor krævede det meget af din viljestyrke.
Allerhelst ville du bare flyve ud af døren med et bredt smil.
Der ER noget at gøre. Det er derfor jeg skriver dette indlæg. Jeg har en middelalderlig krybdyrshjerne ligesom dig. Jeg står tit i min lune stue og mærker modstanden mod løbeturen.
Hjernen - ja, den fortæller dig, at du skal spare kræfter til du nok lige om lidt møder en løve og skal springe for dit liv.
Som om det gav mening.
Jeg har været igennem et hav af motivationslitteratur og hjerneforskningsartikler, og nu vil jeg præsentere dig for de mest effektfulde strategier til at skabe energi og viljestyrke her og nu.
Hvordan du skaber energi og viljestyrke
Meget af hvad jeg har læst har jeg også prøvet af.
2 overordnede strategier stikker ud.
1) Aktivere kroppen
2) Tale til dig selv
Men det er ikke ligegyldigt hvordan.
Her er to effektfulde måder du kan aktivere kroppen
1) Når din hjerne begynder at blive nervøs, fordi det er blevet tid til at løbe, ja så begynder du bare helt mekanisk at finde dit løbetøj og endda begynder at tage det på.
Grunden til at din hjerne ikke har stoppet dig, er at du fortæller den, at du ikke har besluttet at løbe, men bare tager løbetøj på, og intet andet. Når du tager løbeskoene på og går ud af døren vil du ikke stoppe, for det du fortæller hjernen, er at du ikke har besluttet at løbe, men bare lige går udenfor.
Nu kan du lige så godt begynde at løbe, og når du ude på din løbetur undrer dig over hvorfor det virkede, ja så er det fordi hjernen kun accepterer at du foretager små, overskuelige ting, som ikke påfører dig smerte, kræver store mængder energi og udsætter dig for den skamfulde mulighed at du fejler.
Det er nemlig hvad der kan ske, når du beslutter dig for større ting (løbeturen er en stor ting).
2) Masser af forskning viser, at der sker noget i hjernen og i din energi, når du aktiverer bestemte muskler. Når du knytter din hånd. Når du retter dig op. Når du smiler.
Hvad der er super effektivt når du skal ud på din løbetur (og i andre tilfælde, hvor du skal mobilisere energi og viljestyrke) er dette:
Stil dig op på tæerne. Gå ned og op igen. Gentag til energien og viljen er, hvor den skal være.
Når du er vel ude på din løbetur, og undrer dig lidt over hvordan du kom ud af døren med den energi, er svaret at bevægelse påvirker dit sind.
Her er to effektfulde måder du kan tale til dig selv på
Hvordan du taler dig selv så du kaster dig ud på din løbetur:
1) Det er tid til at drille dig selv. Træk lidt på smilebåndet, mens du med en medfølende tone siger noget a la det her:
Uha, Frei. Kan du ikke løbe, fordi det er mørkt? Jamen da, 5 grader udenfor. Du fryser sikkert ihjel. Tænk, Frei, du går glip af et tv-program. Det jo forfærdeligt! Fra i morgen findes der nemlig ikke længere tv! Neej.. og så regner det. Du vil helt sikkert dø. Og så skal du løbe! Du risikerer at få ondt i din ene benmuskel. Mon ikke vi skal ringe til en ambulance på forhånd?
Når du på din løbetur efterfølgende undrer dig over hvorfor du kom af sted, er det fordi det blev klart for dig, hvor pinlige dine undskyldninger er.
Det andet der sker med din tale til dig selv er, at du sætter navn på din frygt. Din hjerne er vitterligt bange for en udefinerbar smerte, men når du er præcis, og siger “ondt i benene og 5 grader”, ånder hjernen lettet op, for det kan den godt deale med.
2) En tilfældig dag på en tilfældig side på internettet læste jeg en sætning, der praktisk talt gjorde mig svimmel. "Eat it like an energy bar".
Det gik op for mig at min modstand, min træthed eller hvad der end skal overvindes kan forvandles til en energibar i mit hoved.
Erkend din ulyst, se den foran dig, og sig så til dig selv: “Jeg spiser den som en energibar”. Billedet giver dig sikkert et smil på læben, men kan forvandle din opfattelse af den udfordring du står med, fx trætheden i et motionsløb.
Og her fik du så svaret på det andet spørgsmål, der blev stillet i starten. Ingen modstand, ingen energibar. Så ja tak til modstand, for vi kan altid godt bruge lidt mere energi.
Hvad der står i dette indlæg, kan du betragte som benzin til dit bål.
Og vær klar over, at
Et klart mål og en tydelig vej dertil, er brændet til dit bål. Uden brænde, er benzinen overflødig.
Rigtig god løbetræning!
Frei
PS. Del gerne blogindlægget med dem du holder af, og som du tror kan få gavn af den. Det giver god energi :-)
Relaterede blogindlæg:
Hvordan du kommer over dørtærsklen (5 strategier til den viljesvage løber)